Titel: Carnage
Genre:
Komedie
Medvirkende: Jodie Foster, Kate Winslet, Christoph Waltz, John C. Reilly
Biografpremiere:
2012-02-02
Produktionsland: USA
Instrueret af: Roman Polanski
Spilletid: 79 min.
Produktionsår: 2011
Distributør: United International Pictures ApS (DK-Cinema)
Officielt Website:
www.sonyclassics.com/carnage
Beskrivelse:
To ægtepar mødes for at diskutere et voldeligt opgør mellem deres børn. Hvad der starter som en civiliseret anerkendelse af den skade, der er sket, og et forsøg på mægling, glider over i en strid om opdragelse og en placering af et moralsk ansvar.
Det bliver hurtigt klart, at den meget politisk korrekte forfatter Penelope ser verden helt anderledes end den materialistiske advokat Alan. Men hun og Alans kone Nancy er tydeligvis heller ikke enige om hverken børneopdragelse eller boligindretning. Snart viser det sig imidlertid, at Michael heller ikke bakker op om alle sin kones synspunkter… og at der bestemt også er uforløste konflikter i Alans og Nancys ægteskab. Fra minut til minut skifter alliancerne pludselig på kryds og tværs, og de fire menneskers uenigheder kommer til at handle om noget helt andet.
Roman Polanski har taget Yasmina Rezas satiriske drama blandt pæne middelklasseborgere og givet det en ekstra drejning i denne filmatisering med Jodie Foster, Kate Winslet, Christopher Waltz og John C. Reilly.